Menneskeheden er en sjov størrelse, og der er allerede tænkt, sagt og skrevet meget om den menneskelige natur. Mange forsøg ender dog med at gøre os unaturligt ensidige og ofte afspejler konklusionerne tydeligt et personligt menneskesyn, baseret på personlige oplevelser eller interesser, snarere end noget egentligt velreflekteret. Den, der tilbeder markedskræfterne, genkender grådigheden i hver eneste konkurrent, og den uforbederlige hippie ved i hjertet, at vi alle er født til kærlighed.

Således bliver mennesker, gang på gang, kogt ned til at være enten gode eller onde, gavmilde eller grådige, ansvarlige eller uansvarlige, for blot at nævne et par stykker af de mest klassiske stereotyper(1).

Og alle anskuelser er sådan set også korrekte. Mennesker er nemlig både gode og onde, gavmilde og grådige, ansvarlige og uansvarlige. Næsten uanset hvad man kan finde på at sige om den menneskelige natur, så rummer den sikkert også dét – i en eller anden udstrækning. Vi er så uendeligt mange ting. Blandt andet er vi i høj grad resultatet af en blanding af vores opvækst og biologiske arv, af vores kultur og vores daglige miljø.

Derfor siger forsøg på at gøre den menneskelige natur ensidig, ofte mere om afsenderen end om det undersøgte. Men det er stadig vigtigt at studere den, for forståelsen af hvordan vi virker, er afgørende for effektiv kommunikation og det at skabe modtagelighed overfor forandring. Ja, for at blive klogere på hvordan man, så at sige, får det bedste frem i os. En række udbredte tendenser er særlig interessante.

Tendenser i den menneskelige natur

  • Vi ønsker at overleve
  • Vi reagerer på baggrund af vores egne erfaringer
  • Vores reaktioner smitter
  • Vi finder tryghed i vores vaner
  • Vi spejler os i hinanden
  • Ingen er ens
  • Alt er relativt

Påvirkninger og reaktioner

I dag bliver vi konstant udsat på eksterne påvirkninger. Fra Internet, TV og radio. Fra de allestedsnærværende reklamebudskaber, der med ekstrem omhu er designet til at stjæle mest mulig opmærksomhed og påvirke os uden at vi opdager det. Fra direkte interaktioner med andre individer – venner og familie eller totalt fremmede, eksempelvis når der er én der holder døren eller én der springer over i køen. Og indirekte, når andre fortæller os om deres oplevelser. Det er et massivt påvirkningspres, og også dét i sig selv påvirker os.

Når vi udsættes for oplevelser, vi opfatter som negative, reagerer vi ofte med sorg, vrede eller modvilje. Måske apati, når mængden af negative oplevelser når et vist niveau. Når vi udsættes for positive påvirkninger, reagerer vi ofte med glæde, energi og velvilje. Under de rigtige omstændigheder, begejstring. Hvad vi opfatter som negativt eller positivt, er dog meget individuelt og foranderligt.

Afhængigt af graden af individuelt overskud kan vi nogle gange reagere overraskende positivt på negative oplevelser. Det kan give én mod og lyst til handling. Hvis vi derimod er i decideret underskud, kan vi også, uden refleksion, reagere negativt på tilsyneladende positive begivenheder. Vi har simpelthen ikke overskud til begejstring.

De påvirkninger, der giver eller tager energi for den enkelte, er meget forskellige, for vi har forskellige erfaringsgrundlag og dermed forskellige tolkninger af de samme situationer. Vores reaktioner er meget personlige og udefinerbare. Til tider særdeles ukontrollerbare og tilsyneladende uforudsigelige. Vi kan tilmed selv bliver overraskede, og føle stolthed eller frustration, over vores egne reaktioner, og således forstærke den pågældende tilstand.

Den menneskelige naturs omskiftelighed kommer ofte til udtryk i en hverdag med så mange forskelligartede påvirkninger, og vi kan se den skifte fra dag til dag. Nogle gange endda fra time til time. Vi reagerer på de påvirkninger, vi bliver udsat for, og derfor er vi heller ikke, og kan ikke være, ensidige individer.

Når vi har overskud, er vi oftere venlige, gavmilde og hensynsfulde, og når vi er i underskud bliver vi måske sure, nærige eller ligefrem grådige og hensynsløse. Og vores oplevelse af at være i overskud eller underskud, afhænger i høj grad af hvad eller hvem vi spejler os i. Vi er i allerhøjeste grad resultatet af det, vi bliver udsat for.

Relative stressfaktorer

Vi befinder os forskellige steder i livet, og har med forskelligt held og hjælp været i stand til at placere os i en bedre eller dårligere situation. Dette bør ikke gøres op i økonomiske termer, for bedre og dårligere er helt og aldeles individuelt relative begreber.

En velhavende direktrice med et stort hus og en billedskøn familie er ikke nødvendigvis mere lykkelig end den enlige far i en lille lejelejlighed, der knapt kan betale sine regninger.

Kompleksiteten af livet er ofte proportionel med indtægter/udgifter, men derudover har personlige mål, værdier, og hvilken rejse man har taget gennem livet, for at komme til nuet, stor indflydelse på vores oplevelse af lykke.

Både direktricen og den enlige far, kan være udsat for et tilsvarende omfang af stress. Af forskellige årsager – men sandsynligvis med nogenlunde samme effekt. Og stress er en af de mest afgørende negative påvirkninger vi udsættes for og har en ekstrem indflydelse på vores adfærd.

Når vi er stressede træffer vi typisk dårligere valg(2). Vi er mindre hensynsfulde og opmærksomme. I arbejdssammenhænge såvel som i sociale henseender. Vi begår statistisk set flere fejl og vi omgås hinanden med mindre overskud, hvilket har stor betydning for, om samværet koster yderligere energi eller om det tilfører ny energi. Om vi oplever succeser eller fiaskoer.

Når man ikke kan klare sine egne problemer, er det meget vanskeligt at hjælpe andre med deres. Det faktum afspejles tydeligt i den offentlige debat om velfærdssamfundet, der reduceres år for år. Med udsigt til mere og mere pres er dette et hul, der kun bliver dybere og dybere.

(Ansvar)Lighed, tryghed og forskellighed

Vi er ansvarlige individer, i hvert fald over for dem og det, der betyder noget for os. Derfor har vi brug for at se os selv som del af en større helhed, så vi instinktivt udviser ansvarlighed overfor andre end os selv og vores nærmeste. Det er i vores egen interesse, for vi lever i et sammenhængende samfund, hvor uligheden koster alle og ligheden gavner alle. Jo større uligheden er, desto mere kriminalitet vil det være nødvendigt at beskytte sig imod. I de lande hvor der er størst ulighed, bor de rigeste ironisk nok i noget der mest minder om fængsler, omgivet af pigtråd og elektriske hegn – hvilket isoleret set kun kan være ønskeligt, hvis man alligevel er så stresset og bange, at man helst undgår kontakt med fremmede.

Større ulighed giver større frygt og desperation, både hos rig og fattig. Større desperation betyder flere problemer. Alle betaler, bare på forskellige måder(3)(4).

Dette betyder ikke, at alle skal være lige – blot at der skal være en grænse for hvor dybt man må falde, før nogen hjælper én op igen. At der skal være en bevidsthed om, at vores egenopfattelse, er stærkt påvirket af det spejl, vi kigger i. Det er essentielt at respektere vores forskellighed, for det er en del af den menneskelige natur at vi har forskellige mål og ambitioner for vores liv. Vi må heller ikke forklejne, den inspiration succes kan være. Men det inspirerer ikke til noget godt, hvis succesen medfører arrogance og misbruges til at fastholde sin egen og andres position i hierarkiet. Ingen succes er skabt på baggrund af ét enkelt individ.

Det er lige så kortsigtet at gøre alle ens, som det er kun at tænke på sig selv.

Fremtiden

Vi har brug for tid og frihed til at vælge selv. En hverdag hvor vi kan overskue vores udfordringer, hvad de end måtte være. Så er der en chance for at vi løser dem rigtigt.

Hvis vi kan frigøre os fra stress, vil en ny hverdag med nye prioriteter åbenbare sig for os. Vi kan udrette mere med færre ressourcer og færre bekostelige fejl. Vi kan give slip på nogle af vores dårlige vaner og åbne os for endnu større forandring. For med overskud kan vi klare alt.

Derfor skal vejen frem naturligvis være stærkt koncentreret omkring en radikal reduktion af stress i hverdagen, for så kan vi meget lettere løse vores personlige og samfundsmæssige problemer. Vi skal skabe en stat, der skaber dette rum for os, så vi kan bruge vores ressourcer på at vokse sammen, i stedet for at bruge dem på at udbedre konsekvenserne af det modsatte.

Tryk på Stopknappen.

Referencer

1) https://en.wikipedia.org/wiki/Human_nature

2) https://www.lederne.dk/presse-og-nyheder/nyheder/stort-pres-kan-foere-til-daarlige-beslutninger/

3) https://www.economist.com/graphic-detail/2018/06/07/the-stark-relationship-between-income-inequality-and-crime

4) https://www.theguardian.com/us-news/2017/dec/08/income-inequality-murder-homicide-rates