Stresset ...

Både livet og døden
skal have en årsag.

2017-06-21, 12:34
Martin Kæstel Nielsen
- Stopknappen

Stress er effekten af følelsen af ikke at kunne klare eller overskue en given påvirkning eller opgave. Stress er ikke afgjort af omfanget af påvirkninger eller opgaver, men vilkårene under hvilke de skal håndteres. Stress er psykisk og har beviseligt direkte psykosomatiske konsekvenser(1). Vi mister energien, vi bliver måske triste og opgivende og til sidst bliver vi syge. Alvorligt syge.

Stress og stressrelaterede sygdomme udgør i dag mere end halvdelen af belastningen på vores sundhedssektor(2), blandt andet fordi de stressrelaterede sygdomme er mere komplicerede at diagnosticere og behandle. Prognoserne siger desværre også, at det er et stadigt stigende problem(3).

I Danmark er vi meget påvirkede af stress. Vi lider af en lang, lang række af stressrelaterede sygdomme, hvoraf de meste kendte er depression, blodpropper og kræft. Men stress kan også være årsag til astma, sukkersyge, nakke- og rygsmerter, alkohol og narkotika misbrug, angst og sågar forkølelse(4). Vi lider så meget af stress, at mere end 10% af den voksne befolkning må ty til antidepressiv medicin(5). Der er mange andre konsekvenser af stress, end den direkte afledte sygdom, bl.a. sociale problemer og vi bruger enorme ressourcer på behandling og forebyggelseskampagner og taber endnu mere på mistet produktivitet.

Hvad er vi så stressede over?

Stress er psykisk og derfor relativt – det er vigtigt at forstå. Selvom vi lever et mere privilegeret liv, end man gør mange andre steder på kloden, betyder det ikke at vi undgår stress. Måske nærmere tværtimod. Udover fysisk og mentalt pres på arbejdsmarkedet, medfører vores privilegerede status også stigende forventninger – både til os selv og til vores omgivelser. Vi har flere muligheder end nogensinde før, og vi må ikke gå glip af noget. Men vores arbejdsliv har ikke udviklet sig i samme hast som vores muligheder – det er nemlig styret af helt andre, og oftest økonomiske, interesser.

Stress er ikke kun udtrykt når vi til sidst kollapser og bliver syge. Mange af os er faktisk så stressede, at vi må løbe en tur bare for at slappe lidt af og falde til ro, men vi kalder det bare at have travlt. Stress er til stede hele tiden, når vi igen og igen må tilsidesætte vores ambitioner og drømme for at få hverdagen (og økonomien) til at hænge sammen.

Mange af os føler, at vores liv mangler mening(6). Vi knokler afsted for fuld skrue det meste af vores voksenliv, for at ende som opslidte, syge pensionister, der ikke længere har kræfterne til at gøre alt det, vi igen og igen udskød til senere. Det i sig selv er naturligvis en enorm stressfaktor, og denne frygt og underliggende følelse af meningsløshed, danner også, bevidst eller ubevidst, grundlaget for vores oplevelse af stress i mange andre af livets forhold.

Konsekvenser af stress

Når vi er stressede træffer vi dårligere valg, for vi orientere os mere kortsigtet(7). Vi skal bare liiige igennem samtalen, opgaven eller dagen. Vi læner os i højere grad op af vores vaner, for at få tingene til at hænge sammen, og det forhindre os I at stoppe op og gøre tingene anderledes, så vi måske kunne reducere stress i vores hverdag. Vi begår statistisk set flere fejl, som betyder mere arbejde og derved mere pres og stress.

Vi er mindre hensynsfulde og opmærksomme, både i arbejdssammenhænge såvel som i sociale henseender. Vi omgås simpelthen hinanden med mindre overskud, hvilket har stor betydning for, om samværet koster yderligere energi eller om det tilfører ny energi.

Når man ikke kan klare sine egne problemer, er det meget vanskeligt at hjælpe andre med deres. Vi fjerner os fra hinanden, fordi vi ikke magter at være sammen, uden at nye konflikter opstår. Forventningerne fra vores relationer, er simpelthen mere end vi kan klare. Og jo mere vi isolerer os, des mindre energi får vi.

Vi er faktisk så stressede, at det eneste vi når til, er dyr, afhængighedsskabende symptombehandling, for alle steder i de offentlige sektorer, afspejles vores stress i beslutningsprocessen. Vore valgte lederes bedste idé er, at løsningen er mere vækst. Vi skal bare løbe lidt hurtigere. Men vi løber ikke hurtigere når vi bliver presset mere – vi går i stå. Når vi går i stå, bliver vi utrygge. Og når vi bliver utrygge klamrer vi os endnu mere til vores vaner. Det betyder mere af det samme i stedet for forandring.

Da det ofte er økonomien der bruges til at retfærdiggøre det stigende pres, er det naturligvis ironisk, at mere og mere stress i sidste ende vil få økonomien til at kollapse, på grund af den eksponentielt voksende sundhedsbyrde.

Fremtiden

Frygt og stress bekæmpes bedst med ro, tryghed og omsorg. Vi har allerede det der skal til for at ændre retning, vi skal bare bruge det på en anden måde. Vi skal ikke rive alting ned og starte forfra, men omstrukturere og eliminere de marginaliserende effekter fra det rendyrkede konkurrencesamfund – mens vi samtidig giver plads til dem der ønsker netop dét. Vi skal gøre op med nogle blindt accepterede dogmer og vise at der findes en anden vej.

En løsning på fremtidens udfordringer forudsætter derfor en radikal reduktion af stress i hverdagen, så vi kan få styr på vores liv og finde overskuddet til at samarbejde om de langsigtede løsninger vi har brug for. Vi skal have plads til at skabe vores egen mening med livet, mens vi stadig er i live.

Med mindre stress kan vi udrette mere med færre ressourcer og færre bekostelige fejl. Vi kan give slip på nogle af vores dårlige vaner og åbne os for endnu større forandring. For med overskud kan vi klare alt.

Tryk på Stopknappen.